Webinar: En sjælelig forbindelse
– Dyk dybere ind i relationen mellem dig og dit dyr
Dette webinar tager dig med på en sanselig og spirituel rejse ind i den dybere forbindelse, du har med dit dyr. Sammen udforsker vi de sjælelige bånd, livslektioner og spejlinger, der knytter jer tættere sammen, end du måske aner.
Vi stiller spørgsmål som:
- Hvorfor kom netop dette dyr ind i dit liv?
- Hvad er I her for at lære af hinanden?
- Hvordan spejler I hinanden – på godt og ondt?
- Og hvad betyder det for jeres fælles rejse?
På webinaret dykker vi ned i:
Livsformål og dyrets trivsel
Hvordan kan dit livsformål påvirke dit dyr? Er det tillært, selvvalgt – eller skal det justeres, så det stemmer bedre overens med dit dyrs energi og behov?
Spejlinger mellem dig og dit dyr
Hvad viser dyret dig? Vi ser på det positive, det udfordrende og det neutrale spejl – og hvordan du kan støtte både dig selv og dit dyr i at ændre uhensigtsmæssige mønstre.
Karmiske bånd og tidligere liv
Hvordan kan tidligere liv påvirke jeres nuværende relation? Vi åbner op for en større forståelse af det bånd, der går på tværs af tid og inkarnationer.
Guidet meditation med dit dyr
Vi afrunder med en guidet, meditativ rejse, hvor du får mulighed for at modtage indsigter om jeres fælles læring – og måske forstå de konflikter, du oplever med dit dyr, på et helt nyt plan.
Du får:
- 2 timers undervisning
- Slides tilsendt efterfølgende
- Replay af webinaret, du kan se igen og igen
Pris: 200 kr.
Optaget d. 12/8 kl. 19-21, du får replay og slides fra webinaret





